DORTHE HANSEN

Spis sundt – og smukt!

Kaffe, kage, kvalitet

I caféen serveres alt naturligvis på værkstedets service.

Jeg er kræsen og kan lide kræs. Det betyder for mig de bedste råvarer, et minimum af tilsætningsstoffer. Det skal være delikat anrettet og på smukt keramik. Ikke alt kan fåes altid og – ja, vi har ofte udsolgt! Men lad dig alligevel friste af nogle af caféens tilbud.

Drikkevarerne

I mit næste liv vil jeg (også) være barista!

Jeg er vild med gode kaffer – køber bønnerne hos Meny og KaffeMekka og har smagt til gennem 25 år.

Prøv dig frem:

Caféen byder f.eks. på en god kop filterkaffe eller en kraftig Espresso brygget på 100% Arabica-bønner, en Cappucino, en kop med Sørig Kickstarter, der er stærk, cremet, sød og lækker på én gang, en mild Cafe Latte eller noget andet fra vores righoldige kaffekort. Som kaffebønner foretrækker vi 100% Arabica fra KaffeMekka.

Kvalitetsteer efter eget valg: Dardeeling, Assam, Oolong, Meyers T-Town teer, en blød Creamte, en aromatisk æble/kvæde-te.

Kagerne

Hver morgen står jeg tidligt op!

Efter min morgenkaffe og en tur udenfor, bager jeg forskellige slags kager.

Jeg vælger mine bedste - for de skal gøre godt i ganerne hos Cafeens gæster.

Butikken

Den gamle skolestue er indrettet som butik.

Den er ikke stor, men alligevel er der meget at kigge på og meget, man kan fristes af.

Altsammen er noget, som jeg kan stå inde for.

Mon du ikke også kan fristes af de gode kvalitetsprodukter - af de gode sager, der kan skærpe dine sanser og forsøde livet en smule.

Menukort

KAFFE

• Kaffe  25,-

• Espresso  16,-/28,-

• Latte  30,-/40,-

• Cappucino  25,-/35,-

• Chokolatte – espresso med mælk og chokolade  35,-/45,-

• Kickstarter - espresso med flødeskum og akaciehonning   35,-

• Iskaffe  35,-

TE

• Stort udvalg af cafeens teer  25,-

 

DIVERSE

• Varm kakao  25,-

• Varm chokolade  35,-

• Ingefærshot  10,-

• Forskellige safte og sodavand  20,-/25,-

Sørig Gamle Skole

I snart 30 år har Dorthe boet i Sørig Gamle Skole. Før hun bragte sine farver ind i de dejlige bygninger, var det småt med kulører. “Den sorte skole” praktiseredes her! Sørig Søndre Skole, som stedet oprindeligt hed, blev indviet 5. januar 1917, og erstattede ”den strå-tækte”, der var nedbrændt.

Skolen har en flot arkitektur, inspireret af både den symmetri og orden, tiden fordrede, men også små fine uortodokse detaljer, som florerede i “Skagen-arkitekturen” dengang. Senere moderniseringer og vedligeholdelse er foretaget med respekt for det oprindelige hus.

Skolen blev nedlagt i 1962 og fungerede så som privatbolig, indtil Dorthe købte den i 1990 og indrettede bolig, værksted og café/butik i den dejlige bygning med de smukke omgivelser og den helt rigtige placering.

COPYRIGHT 2014: DORTHE HANSEN · DESIGN: OMEDIA GRAFISK