DORTHE HANSEN
Dreje fine former – modellere og give leret liv. Finpudsning – kaffepauser.
Se på og ændre. Spekulere på hvad det var jeg ville.
Lade det ene føre videre til det næste. En evig forandring til forbedring.
Forsøg – luftkasteller – former til farver – farver til former.
Når det lykkes er alt så godt. Hvis ikke, så forfra igen – det bliver aldrig det samme som sidst.
Dagene bliver korte – nætterne med varme i værkstedet – spændinger i luften og i leret. Travlhed og stilhed – træthed og energi. Tur til stranden. Højt til himmelen – luft under vingerne. Plads til tanker – plads til enhver. Dreje nye former – modellere.
Give leret liv.
Når solen kommer frem, dukker gæsterne op igen og det glæder mig
– for jeg har glædet mig!
Sommeren er travlhed, vrimmel, snak, livlighed.
– Et vekselliv – et spændende liv – hvor der altid ligger noget nyt om hjørnet.
Hverdag med leret
DORTHE HANSEN (f. 1961)
UDDANNELSE
Autodidakt keramiker med ”efteruddannelse” fra
Århus Kunstakademi, Clay Today, Sønderborg, Kolding Kunsthåndværkerskole, Guldagergård, Skælskør m.m.
Examineret og udøvende zoneterapeut og helhedsmassør
VIRKSOMHED
1982-1988 lærer på Engelsholm Kunsthøjskole
Fra 1990 eget værksted med butik og café i Sørig Gamle Skole
Fra 2000 medlem af Børglum Kloster Keramikerne ”Børglum Babes”
2004 medlem af ”Én Maler og To Keramikere”
Fra 2006 del af butikken ”Kvarts”, Ågade 26, Aalborg
Har siden 1988 lavet egne naturcremer og massageolier og er desuden uddannet helhedsmassør, zoneterapeut og (sommer 2010) akupunktør
UDVALGTE UDSTILLINGER
SAS, København
Zeiss, Birkerød
Lego, Billund
Aalborg Universitet
Kunst I Hirtshals
Hirtshals Rådhus
Frederikshavn Bibliotek
Frederikshavn Rådhus
Engelsholm Slot – kunstsymposium
under Kulturby 96
Børglumkloster
Butik 2, Søndervig
Kombination, Vejle
Trevad, Svendborg
Galleri Oda, Kristiansand, Norge
Kolding Kunstforening
Hatfield, London
Keramikfestival, Gauda, Holland
International Keramikbiennale, Brasschaat, Belgien
Cafe ”Ib Rene Cairo”, Aalborg
Galleri Frida, Skåne, Sverige
Skagen Rådhus
Utzon Center Aalborg
Nordjyske Medier, Aalborg
I snart 30 år har Dorthe boet i Sørig Gamle Skole. Før hun bragte sine farver ind i de dejlige bygninger, var det småt med kulører. “Den sorte skole” praktiseredes her! Sørig Søndre Skole, som stedet oprindeligt hed, blev indviet 5. januar 1917, og erstattede ”den strå-tækte”, der var nedbrændt.
Skolen har en flot arkitektur, inspireret af både den symmetri og orden, tiden fordrede, men også små fine uortodokse detaljer, som florerede i “Skagen-arkitekturen” dengang. Senere moderniseringer og vedligeholdelse er foretaget med respekt for det oprindelige hus.
Skolen blev nedlagt i 1962 og fungerede så som privatbolig, indtil Dorthe købte den i 1990 og indrettede bolig, værksted og café/butik i den dejlige bygning med de smukke omgivelser og den helt rigtige placering.
COPYRIGHT 2014: DORTHE HANSEN · DESIGN: OMEDIA GRAFISK